Holdtilmelding i Tornby Fitness

Book din næste holdtime via nedenstående link.

Book en holdtime


Aflysning af hold

Tornby Fitness forbeholder sig ret til at aflyse hold ved få eller ingen tilmeldte.
Aflysninger meldes ud via vores facebook side.


Hvordan afmelder man en booking?

Du kan afmelde din booking via conventus.
Følg vejledningen til højre.


Prøvetime?
Ønsker du en prøvetime på et af vores holdtilbud kan følgende login benyttes:
Brugernavn: 12345678
Adgangskode: abc123

Hvad er Group Cycling?

Group Cycling er indendørs cykeltræning. Træningen foregår på stationære cykler, som kan indstilles så den passer den enkelte deltager.
Der køres på forskellige intervaller, hvor man står, sidder, accelererer, kører op ad bakke, kører lige ud, træder tungt, træder let m.m.
Group Cycling er primært pulstræning, hvor vi alle kører med samme intensitet.
Dette gøres ved at instruktøren fortæller hvordan du skal føle det under træningen.
Til dette refererer instruktøren til en intensitet skala eller et watt-tal.
Dette gør at det er lige meget hvilken form man har, for det vil være lige hårdt for alle.
Du stiller nemlig selv belastningen på cyklen, så det passer til din form.

Hvad er Jumping® Fitness?
Jumping® Fitness er et dynamisk fitnessprogram, som udføres på specielt udviklede trampoliner.
Jumping® Fitness blev dannet med tanke på at udvikle et træningsprogram, der styrkede kroppen på en positiv og livsglad måde.
Grundlaget for Jumping® Fitness er en kombination af hurtige og langsomme spring, variationer af traditionelle aerobictrin,
dynamiske sprint og "powersport"-elementer.

Jumping® Fitness er en fantastisk kardiotræning kombineret med god musik og glade mennesker. Kompleksiteten af øvelserne bevirker, at hele kroppen bliver styrket. Jumping® Fitness er tre gange mere effektiv end løb, hvilket blandt andet skyldes den konstante tyngdekraftsændring, der medfører, at mere end 400 muskler bliver aktiveret samtidig. Jumping® Fitness forbedrer styrkelsen af de komplekse muskler i hele kroppen og er takket være trampolinens bløde affjedring velegnet til genopbygning efter skader. Jumping® Fitness har en gunstig virkning på det kardiovaskulære system, øger lungekapaciteten og den overordnede udholdenhed.
Jumping® Fitness er ikke vanskelig koreofrafi, men er velegnet for alle


Hvad er Kettlebells?
En kettlebell er en håndvægt der ligner en thekeddel. Kettlebells er støbejernskugler med støbt håndgreb.
Kettlebells stammer fra træning i den russiske hær. En kettlebell giver dig dynamisk træning frem for statisk træning. Kroppen skal reagere på forskellige dynamiske belastninger hvilket giver en super træning. Ved dynamiske løft bliver du stærkere og får en bedre kondition.
Når du træner med kettlebells træner du hele kroppen. Du kan styrke dine armmuskler, dine skuldermuskler med side / frontal - hævninger, du kan benytte dem som ekstravægt ved mavetræning, eller selv finde på kreative muligheder til at inkludere kuglevægtene i dit træningsprogram.

Kettlebell træning giver funktionel styrke og kondition.
Kettlebell træning er velegnet både til kvinder og mænd.

Dette er en enestående chance for at komme ud af maskinerne og ud på gulvet til den intensive, funktionelle træning,
hvor du træner flere muskler og koordination på en gang.

Tornby Idrætsforening | Rævskærvej 12 | Tornby | 9850 Hirtshals |